Lidt tanker om vuggestuestart

I morgen sker det! I morgen er min lillebitte baby rent faktisk blevet så stor, at hun skal starte i vuggestue 😱 Med fare for at lyde som historiens ældste mor-kliché, så er det simpelthen ikke til at forstå, hvor tiden blev af. Det føles jo som i går, jeg lå med hende på brystet for første gang en solrig søndag morgen i maj… Men ikke destomindre, er det altså lidt mere end én dag siden, hun kom til verden. Det er faktisk helt præcist 269 dage siden – eller med en mere gængs betegnelse; knap ni måneder siden.

Jeg er efterhånden blevet spurgt mange gange, om jeg nu er klar til at skulle undvære hende. Om ikke jeg synes, det er nervepirrende at lade andre passe hende. Og jo, selvfølgelig er det da det! Selvfølgelig er jeg nervøs og spændt på, hvordan Cornelia tager imod at blive vuggestuebarn, hvordan vores nye hverdag bliver, og hvordan Cornelia og jeg håndterer at skulle undvære hinanden flere timer om dagen. Selvfølgelig er jeg nervøs over det! Det tror jeg, de fleste (læs: alle) mødre (eller forældre) er, når hverdagen kommer og banker på.

Men! Jeg må også indrømme, at jeg jo altid har været forberedt på, at den her dag ville komme. Jeg har aldrig haft intentioner om at være hjemmegående husmor, og dermed er det også den hverdag man indstiller sig på, når begge forældre har et fuldtidsjob. Derudover trænger jeg virkelig til at have nogle timer hver dag, hvor jeg ikke er nogens mor. Forstå mig ret – jeg vil jo altid være Cornelias mor, og hun vil altid (give or take) være i mine tanker. Men som vi finder os mere og mere til rette i vores nye hverdag, er der jo tidspunkter i løbet af dagen, hvor jeg godt kan glemme hende for en stund. Hun vil uden tvivl fylde væsentligt mindre i mine tanker, når jeg sidder dybt begravet i et projekt på arbejdet, end når hun sidder på mit skød og insisterende forsøger at stikke en finger ind i næsen på mig eller rykke mig i håret 🙈

Så selvom det bliver meget uvant for mig at skulle undvære den lille klump, så er det på den anden side også meget naturligt for mig, at barselsboblen måtte briste på et tidspunkt. Jeg tror faktisk vi begge to er ret klar til at kaste os over nogle nye udfordringer. Den sidste månedstid har jeg mærket mere og mere, hvordan Cornelia og jeg ikke kan blive ved med at underholde hinanden en hel dag. Jeg er simpelthen ikke sjov og spændende nok for hende længere; der skal ske noget mere! Og jeg bliver ganske enkelt ikke stimuleret nok af at klappe kage, skifte bleer og servere ostehapser (åh åh, sagde hun lige det?!).

Kan jeg undvære min baby?!

Hvis jeg nu virkelig gav mig selv lov til at give efter for nervøsiteten, så kunne jeg hurtigt overbevise mig selv og alle andre om, at Cornelia aldrig skal undvære sin mor (læs: at jeg aldrig skal undvære Cornelia). Det er da en virkelig nervepirrende tanke, at vi efter at have tilbragt mere eller mindre hele Cornelias liv sammen, pludselig skal undvære hinanden. Hun skal ikke bare passes lejlighedsvis, når jeg skal til frisøren, ud og handle eller ud og luftes en enkelt aften. Hun skal rent faktisk passes cirka 7 timer om dagen. Mandag til fredag. 35 timer om ugen. Det er da en anelse angstprovokerende!

Mit hoved summer selvfølgelig med spørgsmål: Mon hun bliver helt ulykkelig, når jeg går? Mon hun nu kan lide pædagogerne? Mon hun kommer godt ud af det med de andre børn? Får hun nu nok at spise? Er hun nem nok at putte? Får hun sovet nok? Men jeg prøver også at tænke: Hun har sikkert alt for travlt med at lege til at bryde sig om, at jeg går min vej. Hun synes sikkert køkkendamen serverer en langt federe frokost end min fantasi nogensinde har rakt til. Hun er garanteret et pragteksemplar, når det er andre end hendes mor, der skal putte hende til lur – og sover garanteret også to timer i streg, uden at nogen halvvejs skal vugge med barnevognen vel og mærke.

Hvis jeg mærker begyndende kolde fødder, så skynder jeg mig at fokusere på alle de gode ting, jeg glæder mig til ved, at hun starter. Jeg glæder mig blandt andet til, at det er nogle andre der skal kæmpe med hende de dage hun nægter at tage en god, lang lur. Jeg glæder mig til at slippe for at forsøge at finde på spændende, sunde og nærende måltider til hende fem (!!) gange om dagen –  h v e r  dag. Endnu mere glæder jeg mig til, at jeg ikke skal rydde op (læs: gøre hovedrent) efter fem måltider om dagen  –  h v e r  dag. Jeg glæder mig over alle de lortebleer, jeg slipper for at skifte. Jeg glæder mig helt vildt til at tage et bad uden at have en tikkende bombe (a.k.a. babyalarmen) liggende på vasken. Og så glæder jeg mig til at savne hende. Jeg glæder mig til følelsen af sommerfuglene i maven, når jeg tramper det bedste jeg har lært i pedalerne for at hente hende efter en lang arbejdsdag. Jeg glæder mig til at glæde mig til at holde hende i mine arme, dufte til hendes hår og kysse de bløde, tykke kinder ❤️

Vi tager os god tid

Fordi jeg, som jeg også har skrevet om her, var ret pessimistisk i forhold til at få en plads, endte jeg med i efteråret at forlænge min barsel med en måned. Da der så alligevel pludselig dumpede en plads ned i vores skød med den ønskede opstartsdato, stod jeg pludselig med halvanden måneds barsel, som jeg ikke rigtig skulle bruge. Jeg har dog fået ordnet det rigtig fint på arbejdet, så det kun er en måned, jeg kommer til at gå hjemme mens Cornelia er i vuggestue. Fordi jeg netop går hjemme i en måned, starter hun op på en deltidsplads (25 timer), så hun får nogle korte dage i starten.

I morgen og fredag tager vi sammen på besøg i vuggestuen mellem hendes formiddags- og eftermiddagslur, så hun med mig på sidelinjen har god tid til at se stedet, pædagogerne og de andre børn an. Fra mandag starter vi den rigtige indkøring, hvor jeg begynder at gå; først 10 minutter og så øger vi den tid, jeg er væk i Cornelias tempo. Vi var til opstartssamtale tidligere på ugen, og jeg har en rigtig god mavefornemmelse. Jeg er sikker på at jeg, som kender Cornelia allerbedst, sammen med de erfarne pædagoger, nok skal få indkøringen tilpasset Cornelia på den bedst tænkelige måde.

Jeg vender snart tilbage med en opdatering på, hvordan indkøringen er gået og lidt om, hvorfor vi har valgt vuggestue frem for dagpleje. Nu er der vidst ikke andet at sige end ‘wish me luck’ – og godnat og sov godt 😍

Kærlig hilsen
Camilla

GemGem

GemGem

5 Comments

  1. Spædende! Min datter fra d. 9/5 skal starte d. 1/3. Men far har barsel indtil april, så her bliver det også en blid start. ☺️

    Og ja, man kan hurtigt få skæld ud af mor-politiet, hvis man siger, at man glæder sig.. Men jeg glæder mig! Glæder mig til at arbejde og bruge mit hovede igen. Glæder mig til at jeg har andet at berette, end hvor mange gange hun har skidt i løbet af dagen. Osv. Osv.
    Mest af alt glæder jeg mig (som du også siger) til at savne hende! Og til at hun skal savne mig. – Hver dag, når hendes far kommer hjem, er hun helt oppe at køre og ovenud lykkelig, fordi hun har savnet ham. Og den modtagelse får jeg altså aldrig af hende, hvis jeg har været væk i et par timer
    Jeg er sikker på, at det nok skal blive nervepirrende, når dagen først kommer, og så får jeg sikkert kolde fødder og vil ikke sende hende afsted alligevel. Men det er vel kun en naturlig følelse 🙂
    Glæder mig til at følge med i Cornelias opstart og evt få nogle gode tips 😉

    1. Hej Anne,

      Hvor er det sjovt – din datter er faktisk født på min terminsdag, som Cornelia så ikke helt kunne vente på

      I hear you, sister! Herhjemme bliver Johan også mødt af er stort grin og udstrakte arme, selvom jeg måske lige har kæmpet med dårligt humør og pylr i ulvetimen, når den er værst

      Det bliver spændende med jeres opstart – og du kan tro, jeg nok skal dele fifs

      Tak fordi du følger med!

  2. Good luck 🙂 Hvor er Cornelia altså bare sød 🙂 Et lille tip, jeg gerne ville have kendt er, husk navn i tøjet. Jeg brugte så meget tid på at lede efter ting i vuggestuens glemmekasse, og det er altså skørt… Tøjklistermærker er GENIALT. Jeg forsøgte mig med tekstilpen og kuglepen, det her er bare så meget nemmere 🙂 Jeg bruger de her: https://www.ikastetiket.dk/toejklistermaerker

    1. Hejsa Signe
      Tak!! Og tak for tippet – jeg har faktisk allerede en ordentlig stak klistermærker fra ikastetiket på lager Skal bare lige have dem klistret i

      Tak fordi du læser med

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *