Jeg er ikke dødeligt syg… bare gravid…

Du tænker måske, at der har været noget stille på bloggen den sidste uges tid… og du har helt ret! Jeg er desværre bare blevet overvældet af en noget udmattende cocktail, der består af morgenheldagskvalme og et fuldtidsjob. Når først jeg kommer hjem sidst på eftermiddagen, er der absolut intet overskud tilbage. Til gengæld får jeg virkelig indhentet en masse tabt Netflix-tid….

Som du måske har læst i mit sidste indlæg, var min graviditet blevet en noget tung hemmelighed at gå rundt med. Jeg følte ikke, at jeg kunne finde på fyldestgørende undskyldninger over for mine kollegaer, der kunne forklare, hvorfor jeg pludselig mødte op to-tre timer senere end alle andre og samtidig lignede l-o-r-t (rent ud sagt). Derfor krøb jeg til korset i fredags og fortalte nyheden til min chef. Han tog det umådelig pænt; lykkeønskede mig flere gange og forsikrede mig om, at jeg bliver den bedste mor. Jeg var mildest talt målløs! Jeg troede alle chefer blev lidt stramme i betrækket ved tanken, om at skulle finde afløsere for deres medarbejdere? Men der blev jeg gjort til skamme (han er stadig umådelig glad og forstående over for mit delvise fravær). I går fik resten af mine kollegaer overbragt nyheden. Her var også kun glæde at spore – og endda en smule lettelse over, at jeg ikke fejlede et eller andet dødeligt (haha).

Selvom det bestemt ikke var min plan, at min arbejdsplads skulle kende til min graviditet, så tidligt, så har det virkelig været en lettelse at få skabt forståelse for, hvorfor jeg ikke er helt kampdygtig for tiden. Nu skal jeg ikke stresse om morgenen over, at der sidder et hold kollegaer og venter uforstående på, hvor jeg bliver af. Nu kan jeg tage mig den tid, jeg skal bruge på at ligge med hovedet i toilettet – og jeg kan nå at forsøge at spise morgenmad, ligeså mange gange det er nødvendigt, før jeg begiver mig afsted mod kontoret. Jeg har virkelig indset, hvor umådelig heldig, jeg er at have et fleksibelt job uden faste mødetider; og jeg stiller mig virkelig undrende over, hvordan andre gravide kvinder klarer at passe faste mødetider med morgenkvalme. Hatten af for dem!!!

Hvem kender ellers til “hemmeligheden”?

Som du ved, var min søster og svoger de første til at høre om min graviditet. Siden da har J og jeg fået fortalt vores forældre samt J’s tre brødre og svigerinder den glædelig nyhed. Jeg har heller ikke kunnet holde det hemmeligt for mine tre nærmeste veninder, så de er også forberedt på deres nye “tanterolle”. Alle er (selvfølgelig) blevet utrolig glade (nogen endda rørt til tårer), men for familiens vedkommende har vi virkelig også fået taget røven på dem. Der var ikke nogen af dem, der lige regnede med, at vi gik og planlagde børn nu og her.

Lige da vi fandt ud af, at jeg var gravid, blev vi egentlig enige om ikke at fortælle det til nogen som helst før jeg som minimum havde været til første graviditetsundersøgelse (uge 9+0). Men nu er jeg virkelig glad for, at de alle ved det. Og skal jeg tro diverse artikler om morgenkvalme, så er meget morgenkvalme jo et tegn på en sund graviditet. Så jeg er i bund og grund meget forhåbningsfuld for min graviditet, og frygten for at noget skulle gå galt, er (h e l d i g v i s) meget lille. Og skulle det utænkelige ske, så er det i bund og grund virkelig betryggende at vide, at ens nærmeste kender til omstændighederne. For ligesom det er rart, at mine kollegaer bærer over med mine svingende mødetider lige nu – mindst ligeså værdifuldt er det, at have sin familie at læne sig op ad, hvis man skal gå igennem en svær tid!

“Kun” fire uger igen

Jeg krydser fingre for at morgenkvalmen følger alle graviditetsbøgernes foreskrifter og går i sig selv, når jeg når slutningen af første trimester. Så bevæbnet med Sea-Band og en god portion tålmodighed (fra både mig selv og mine omgivelser) tæller jeg langsomt ned til uge 13. Jeg glæder mig til at få lidt mere overskud igen, for lige nu er min hjerne som et overfyldt diskoteksgulv en fredag aften; tanker, idéer og inspiration vælter rundt oven i hinanden og har mest af alt bare brug for at komme ud – ud og få luft!

Jeg har så mange ting, jeg gerne vil undersøge og kortlægge under graviditeten – og det er netop derfor, jeg startede bloggen til at starte med; for at holde styr på alt det, jeg finder ud af hen ad vejen. Jeg håber, at det kan være bare halvt så hjælpsomt og lærerigt for andre kommende mødre at følge med på bloggen, som det bliver for mig at skabe den. (Læs mere om selve bloggens grundlag her). Stay tuned 🙃…

//En kommende mor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *