Radiosilence – no more!

Long time no see… Et halvt år (og fire dage) har bloggen stået stille – og hvor har det gået mig på!

Jeg havde så mange drømme og visioner for min lille mommyblog før jeg overhovedet stod med en positiv graviditetstest i hånden. Bloggen skulle følge mig fra forsøget på at blive gravid, gennem graviditeten og til sidst – det største kapitel – livet som mor. Jeg ved egentlig ikke, hvad der gik galt i løbet af min graviditet. Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle sidde og researche på barnevogne, vugger og bleer. Jeg havde glædet mig til at lave “inspo”-opslag omkring indretning af børneværelse og børnetøj. Men i stedet kom bloggen til at stå mere eller mindre stille… Om det er fordi jeg brugte de første fire måneder af min graviditet på at ligge med hovedet på toiletbrættet, eller hvad det var, ved jeg virkelig ikke. Men jeg ved i hvert fald bare, at jo længere tid der gik mellem jeg fik lavet et indlæg, jo mindre kunne jeg overskue at lave et nyt. Jeg var træt af, at jeg ikke kunne leve op til mine egne visioner for bloggen – og for min graviditet, så jeg gav ligesom lidt op før den overhovedet var kommet i gang.

MEN! De sidste par uger, har det virkelig kriblet i mine fingre for at komme i gang igen. Flere og flere idéer til indlæg er poppet op i mit hoved (og i min notesbog) – og nu kan jeg altså ikke vente mere. Jeg vil i gang igen!

Til de følgere jeg rent faktsik havde nået at få skrabet sammen – undskyld den lange radiosilence. I’ll do better from now on 😃 Jeg vender stærkt tilbage med alle de gode råd og tips, jeg har fået skrabet sammen efter jeg selv er blevet mor. Og I skal heller ikke snydes for et indblik i mine første måneder som mor. Ellers vil den bare stå på hverdagsberetninger om en førstegangsmor på barsel med alt hvad dertil hører. Jeg håber I stadig har lyst til at følge med! 😍

Nu kan jeg høre lidt bakseri fra soveværelset, så det virker som om Cornelia “endelig” har valgt at stå op… Vi ses snart igen – sooo stay tuned!

//en mor ❤️

PS. Baby og mor har det fantastisk. Og jeg elsker at være mor til det her lille menneske, som betager mig hver eneste dag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *