Om at arrangere en polterabend med en baby på armen

I går var jeg med til polterabend for en af mine bedste veninder. En polterabend, som jeg med en knap tre måneder gammel baby på armen (nogle dage i bæresele), sammen med de to andre brudepiger, har været i fuld sving med at arrangere de sidste par uger. Især den sidste uge har været ret hektisk. Både fordi alle løse ender skulle samles, der skulle koordineres og købes ind – og samtidig havde festens midtpunkt altså ferie og ville gerne tilbringe en masse tid med sin veninde, der alligevel bare går rundt på barsel. Så med Cornelia på sidelinjen, har der været nok at se til – og utrolig mange hemmeligheder og “løgnehistorier” at holde styr på.

I går løb arrangementet så af stablen – og bruden blev overrasket med fuldt hus hos sin mor, da alle hendes veninder tog imod hende i entréen med et altoverdøvende “SURPRISE!” (som selvfølgelig vækkede Cornelia, der var i gang med at tage en lur i det tilstødende værelse). Herefter stod den på lækker brunch, håndlæsning og toiletpapirsbrudekjoler. Bagefter gik turen til Klatreparken Aalborg, hvor de næste fire timer gik med at klatre rundt under trætoppene i Mølleparkskoven. Hold op, hvor var det fedt!! – Og hvor er jeg øm i kroppen i dag. Hvis min ammenakke og -skuldre ikke var på overarbejde før i går, så er de det i hvert fald nu. Men det var sgu det hele værd – også selv om hele sengen gyngede da jeg syv timer senere kravlede under dynen.

Efter vores klatreeventyr gik turen ud i brudeparrets kolonihave, hvor vi dagen før havde gjort klar til den helt store havefest. Vi taler kulørte lamper og flagranker i lange baner, drinksbowler, quizzer og musik og dans til den lyse morgen (i hvert fald for alle andre end mama, som måtte hjem og putte baby klokken 22).

Sådan en dag kan selvfølgelig forberedes meget på forhånd, men på selve dagen, var der også mange ender der skulle mødes – ikke kun selve polterabenden, men også i forhold til at have en baby med på sidelinjen. Tidligt lørdag morgen listede jeg ud af sengen mens Cornelia heldigvis havde besluttet sig for at sove længe, så jeg havde lige et par timer for mig selv til at nå i bad, spise morgenmad og få pakket bilen med alt det der skulle bruges til polterabenden i løbet af dagen. Da Cornelias far også var afsted til gommens polterabend, kom min mor mig til undsætning og tog sig af Cornelia, den sidste time inden jeg skulle ud af døren, så jeg kunne blive færdig til at nå ud til brudens mor inden bruden.

Cornelia var med mig de første par timer af dagen – og da vi ankom ved Klatreparken stod min mor og fætter og hans kæreste klar til at tage sig af Cornelia. Efter en noget hektisk amning med mennesker der klatrede rundt over hovederne på os, blev Cornelia lagt i barnevognen og trillede afsted med sine babysittere. Efter en time under trætoppene måtte mama dog ned på jorden igen. Cornelia havde slet ikke kunne samle sig nok om at spise med al den aktivitet omkring hende – og hun mærkede nok også, at jeg på dette tidspunkt var noget stresset over at holde styr på polterabenden. Så min stakkels lille baby kunne ikke finde ro, da sulten stadig pressede på. Så jeg forlod klatreparken for at sidde i fred og ro i bilen og få noget mad i Cornelia – hvilket gav pote. Kort efter trillede en sovende Cornelia igen afsted med sine babysittere – og sov faktisk de næste fire timer.

Da alle havde fået nok af at klatre, gik turen som sagt ud i kolonihaven, mens jeg i stedet tog hjem til Cornelia for at give hende noget at spise. Med instrukser om flaskevarmning og Cornelias “aftenskema” (hvis man kan tale om sådan et med en baby der endnu er så lille, at intet ligger helt fast endnu), kunne mor tage ud og deltage i festlighederne i kolonihaven de tre timer. Det var svært på forhånd at forudsige om dette var en af de dage, hvor Cornelia ville falde tidligt i søvn eller om det var en af de dage, hvor hun havde brug for sin mor til at blive puttet ved 22-tiden, så aftalen blev, at babysitterne måtte melde tilbage, hvis de havde brug for at jeg kom hjem. Noget udmattet ovenpå 16 hektiske timer, måtte jeg klokken lidt-i-ti takke af og vende snuden hjemad.

Jeg nåede ikke at være med mere end et par timer i kolonihaven (og var for længst taget hjem, da min bedre halvdel med gommens polterabend stødte til festlighederne). Jeg nåede ikke engang at være med til det underholdning, vi havde arrangeret. Og selvom jeg som et af de største kontrolmennesker, virkelig var på overarbejde, når jeg flere gange måtte trække mig og overlade roret til de andre, så havde jeg virkelig en god dag. Jeg nød de mange timer, hvor jeg rent faktisk i længere tid ad gangen næsten glemte, at jeg var nogens mor og i stedet bare hyggede mig og havde det sjovt. Især oppe under trætroppene lykkedes det mig helt at lade “mor”-badgen blive nede på jorden.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg virkelig frygtede denne dag, da jeg synes at en hel dag og aften uden hinanden var for meget af det gode for både Cornelia og jeg (og mine bryster!). Jeg synes selvfølgelig, at det er noget nemmere, at jeg bare selv passer mit barn, da jeg nu engang er den, der er den allerbedste til det job. Og i dag er jeg nok cirka ligeså udkørt som alle de andre, der festede til den lyse morgen. Men på trods heraf, så gik både polterabend og babysitting virkelig over alt forventning! Og jeg tror på, at det både er godt for mor og baby at få baby passet. Cornelia kan ligeså godt tidligt vænne sig til, at andre kan være (næsten) ligeså gode som mor for et par timer – og mor har bestemt ligeså godt af engang imellem at kunne sætte sine egne behov først.

I dag er Cornelia heldigvis med på bare at hygge i sengen med mor og far – og når Cornelia har brug for en lur, er mor og far heldigvis med på idéen. Så herfra er der ikke andet tilbage end at sige “God søndag til jer alle sammen!” 😘

//en træt mor

Foto: Cornelia og hendes babysittere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *