Om ikke at have været kærester så længe, og at turde at få et barn sammen – del 2

For lidt over et år siden skrev jeg dette indlæg, om hvornår et parforhold er klar til børn. En følger var så sød at minde mig om indlægget, da hun for nylig efterlod en kommentar hertil. Ud over at det var ret underholdene at genlæse tanker fra en tid, hvor jeg rent faktisk var gravid, men ikke vidste det endnu, så har det også sat gang i nogle nye tanker. Tanker om, hvor Johan og jeg egentlig står i dag – et år senere og ikke mindst med en baby på armen…

Det er ikke nogen hemmelighed, at Cornelia allerede var kommet til verden, da Johan og jeg kunne fejre vores 2-årsdag (som vi selvfølgelig glemte fordi… ja… baby). Selvom det både gik hurtigt med at blive kærester, flytte sammen og få en baby, så må I ikke være i tvivl om, at hvert eneste skridt på vejen har været meget velovervejet. Styrken ved vores forhold har fra dag et været, at vi taler sammen om stort og småt. Her er ingen tanker, drømme eller idéer for små til at blive delt, vendt og drejet. Netop derfor var vi også begge hundrede procent sikre i vores sag, da vi besluttede os for at kaste os ud i projekt baby.

Der gik som bekendt ikke længe, før jeg sad alene hjemme med en positiv graviditetstest i hånden og syntes, at der var meget længe til, at den vordende far kom hjem fra herretur (det kan du læse mere om her). Set i bakspejlet, tror jeg faktisk at vores forhold ændrede sig fra den dag de to streger dukkede op. Selvom vi selvfølgelig havde lovet hinanden, at vi skal være sammen til den bitre ende (hvorfor hedder det egentlig det?), så er det som om det løfte blev en tand mere virkeligt for hver centimeter min mave voksede de næste ni måneder. Med lige dele alvor og spøg snakkede vi tit om, at nu var der altså ingen vej tilbage. Og selvom jeg som skilsmissebarn alle dage har været noget af en pessimist, når det kommer til “happily ever after”, så er der alligevel noget dejligt tilfredsstillende i at vide, at Johan og jeg er enige om, at vi skal være sammen resten af livet.

Du og jeg – for altid

Da jeg skrev ovenfor, at vi var hundrede procent sikre i vores sag, da vi besluttede at få et barn sammen, skal jeg nok lige nævne, at det selvfølgelig er svært (for ikke at sige umuligt) at være hundrede procent sikre på, om man er klar til at få en baby (er man nogensinde det?). Men vi var i hvert fald begge hundrede (og ti) procent sikre på, at vi ville have børn med hinanden. Som jeg har skrevet før, synes jeg, at det er en langt større kærlighedserklæring at få et barn sammen, end det er at blive gift med hinanden. Et barn binder to mennesker sammen resten af deres liv, og netop denne tanke, har vi begge været meget bevidste om helt fra starten. Og nu jeg tænker over det, tror jeg faktisk at vi her har den anden styrke i vores parforhold; nemlig at vi begge vil det her. Selvom søvnunderskuddet trykker og man for fjerde gang på en uge er løbet tør for rene stofbleer, så hjælper det at vide, at ingen er på vej ud. Selvom livet med en baby til tider er mere hårdt end sjovt, så ved vi, at vi altid kan regne med hinanden. Og ved man, at man ikke er alene om brystbetændelse, lortebleer og babygråd – så bliver alle de gode stunder (for dem er der alligevel langt flere af!) altså lige en tand bedre ❤️.

Her står vi så

Så her står vi – med jordens mest fantastiske datter, som flere gange om dagen får vores hjerter til vokse til tidobbelt størrelse. Nogle dage er alt ren lykke og andre dage går det mere op og ned. Det er ikke hver dag Johan og jeg er bedste venner, når dagen er omme, men vi er heldigvis begge indforstået med, at tilværelsen ikke kun er rosenrød. Dagen efter starter vi på en frisk – der er trods alt ikke noget en god (for nogles vedkommende) nats søvn ikke kan rette op på. Det er ikke altid lutter lagkage at være forældre, men  i det mindste er vi sammen om det hele. Det vigtigste for os er sådan set, at vi kan tale om tingene.

Derudover sørger vi for at prioritere hinanden, så alting ikke kun går op i baby og bleer. Vi er så priviligerede at vi ud over tre hold bedsteforældre, også har flere af mine veninder, som står i kø for at passe lille Cornelia – og det husker vi rent faktisk at benytte os af. Udover de små ture til massør, frisør eller læge, har vi både været til koncert, festival og bryllup helt eller delvist uden Cornelia. Og sådan et par timer bare os to, hvor vi ved, at vores lille øjesten er i de bedste hænder, er altså guld værd! Voksentid… kærestetid… you name it; det er nøglen til ikke at køre sur i forældreskabet.

Hvornår er parforholdet klar til børn?

Det er svært lige at afgøre, hvad der er den rigtige opskrift for alle andre. Men herhjemme handler det i den grad om, at man er sikker på hinanden. Spørger man sig selv, om man er klar til at få en baby sammen, skal man (i min optik) også huske at spørge sig selv (og hinanden!), om man også er klar til at dele resten af livet sammen. Derudover er det bestemt også en god idé at tale sammen om, hvordan man regner med, at hverdagen kommer til at hænge sammen, når baby melder sin ankomst – både før og efter barsel. Dermed ikke sagt, at man ikke kan ændre mening, de første hundrede gange. Det er bare min erfaring, at det er en god idé at have en fælles plan, når lortebleerne flyver om ørerne. Hvem skal på barsel – og hvor længe? Hvad skal der ske efter endt barsel? Hvem kan hjælpe med at babysitte? Er der drømme og fremtidsplaner, man må droppe – eller i hvert fald udskyde – hvis familien skal forøges?

Det bedste tip, jeg kan give til andre der overvejer at få børn, har en baby på vej eller selv er nybagte forældre, er at I ikke må glemme hinanden! Sørg for at bruge jeres bagland, og få den lille passet – selv bare en time eller to kan gøre en kæmpe forskel. Selvom det kan virke uoverskueligt at forlade sin baby, fordi man først og fremmest tager mælkebaren med sig – og dernæst fordi man frygter, om andre nu også er i stand til at trøste ens lille guldklump – så gør det! Gør jer selv den tjeneste og gå ud og spis en frokost, gå en tur, se en film – hvad end, I har brug for, for at lægge forældrerollerne fra jer og føle jer som kærester igen. I er jo aldrig længere end et opkald væk 😊

Hvornår er man klar til at få en baby sammen?
Del meget gerne jeres tanker, erfaringer og gode råd med mig og de andre læsere 😍

//Camilla

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

4 Comments

  1. Jeg synes virkelig du har ret i dit opslag, det er ikke tiden man har været sammen, men hvor godt man kender hinanden og at man ved at lige meget hvad der sker i fremtiden så kan man stå sammen om at give sit barn alt det bedste og en masse tryghed uanset om det er hver for sig eller sammen. Og så skal man snakke sammen inden og virkelig forventningsafstemme for man ved ikke hvad man skal igennem. Vores dreng fik meningitis da han var 6 dage gammel og at ens barn bliver meget syg er altså ikke noget man overhovedet havde overvejet, når man stod der med alle sine drømme om fremtiden, derfor er det så vigtig at man kender hinandens tanker og ved hvordan man også takler de hårde ting og så stå sammen og ikke trække sig væk fra hinanden, når verden synes at ramle. Og vigtigst af alt – det skal være en fælles beslutning at få børn, begge parter skal ønske det lige meget, for ellers går det bare ikke. Når det så er sagt så er det vildt at se den man elsker og sig selv i et lille menneske, som man har skabt sammen!

    1. Hej Caroline,
      Tusind tak for dit input 😀

      Det lyder forfærdelig hårdt at stå som nybagte forældre med en baby, der er alvorligt syg! Sikke en omgang! Men det lyder som om I stod sammen og støttede hinanden igennem det…? <3
      Jeg håber jeres lille søn er helt ovenpå i dag - og at I alle tre nyder tilværelsen til fulde!

      xoxo
      Camilla

  2. Hej Camilla

    Tusind tak for dette blogindlæg. Det er superfedt at læse, hvordan I klarer hverdagen med hinanden og med jeres lille pige. Især fordi I (også) har været tidligt ude. Det giver helt sikkert en masse tanker ift. at tage beslutningen om projekt baby. Samtidig bekræfter det mig bare I, at min kæreste og jeg også er ved at være klar – også selvom andre måske vil synes, det er tidligt. Jeg håber, vi kommer til at klare det lige så godt som dig og Johan 😉

    Endnu en gang tak fordi, du gav dig tid til at skrive om det – også selvom jeg var lang tid om at opdage det 🙂

    1. Hej Marie,

      Dejligt, at det kunne bruges Og skønt at høre, at du og din kæreste er ved at være klar til at kaste jer ud i projekt baby. Det er pisse hårdt, men (kliché, kliché) det er det hele værd! Og hos os, er der aldrig nogen i vores omgangskreds, der har påpeget, at vi var tidligt på færde. Alle var bare begejstrede over den kommende familieforøgelse.

      Jeg håber du vender tilbage med en opdatering, når der er nyt på babyfronten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *