En angstprovokerende lykkefølelse

At være ovenud lykkelig, mens men samtidig er ved at dø af skræk…

Vi glæder os begge så utroligt meget til at skulle være forældre. Jeg glæder mig helt ubegribeligt til at skulle være mor. Vi har allerede tusinde gange før talt om, hvordan vi vil være forældre og hvilke værdier, vi vil lære vores børn. Vi har talt om de praktiske ting, så som “hvor skal børneværelset være?”, “har vi plads til autostol og barnevogn i bilen?” og “hvem skal på barsel -og hvornår?”.

Jeg bliver helt ekstatisk, hver gang jeg tænker på vores forestående eventyr. Men jeg må også indrømme, at jeg samtidig er ved at dø af skræk. Det er så overvældende at tænke på alle de ting, man skal have styr på før det lille vidunder melder sin ankomst. Alle de ting man skal lære, og alle de ting man skal tage stilling til og mestre i løbet af de næste mange, mange år.

Jeg har egentlig de sidste par år anset mig selv som voksen, men nu hvor jeg står på dørtærsklen til mit livs største omvæltning, indser jeg, at det nok var en fejlagtig konklusion. Tanken om at skulle være mor – og dermed vaskeægte voksen – giver mig virkelig et stort sug i maven. Jeg har stadig svært ved at forstå, at jeg om otte måneder, står med et andet menneskes liv i mine hænder. Det er J’s og mit ansvar at opfostre og forme et menneske, som vi kan være bekendt over for resten af verden. Hvem sagde angstprovokerende?

Perfektionist på prøve

At være perfektionist til fingerspidserne, hjælper nok heller ikke ligefrem på min nervøsitet over forældrerollen. Jeg vidste selvfølgelig allerede inden jeg gik ind til hele “projekt baby”, at der ikke er meget plads til perfektionisme, når først der rykker et barn ind i ens liv. Men derfor kan jeg stadig ikke undertrykke min indre trang til altid at være 10 skridt foran. Jeg surfer rundt på diverse fora, blogs og pinterest for at finde information, der skal gøre mig bedre forberedt på min nye rolle som mor. Jeg har selvfølgelig ikke kunne vente på, at lægen skulle give mig den fantastisk bog om graviditet (som alle nævner i de fora jeg er faldet over). I stedet har jeg søgt løst på nettet for at finde en pdf-version, så jeg kunne gå i gang med at “læse på lektien” med det samme.

Til syvende og sidst ved jeg jo godt, at jeg kan forberede mig ligeså tosset jeg vil;  jeg kommer aldrig til at forstå opgavens fulde omfang, før jeg står midt i kaosset. Det er nok ligeså meget det, de næste otte måneder kommer til at gå med; at forberede mig på, at moderskab ikke er en opgave, jeg kan møde velforberedt op til (horror, horror) 😉

//en kommende mor

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *