Loading: 50%

I dag er jeg lige præcis halvvejs i graviditeten. 140 dage er gået, og alt der er tilbage er 140 dage mere. Det er en lidt mærkelig følelse at sidde med. På den ene side, synes jeg det er en uendelighed siden det var august og vi gik all in på projekt baby, og der er mindst ligeså lang tid til maj. På den anden side, synes jeg de første fire en halv måned er gået uendeligt hurtigt, og at maj nærmer sig med skræmmende hastige skridt.

Udover et par bodystockings og en tremmeseng (150 kr. på dba), har vi  i n t e t  købt endnu. Jeg har ligesom skubbet hele “get ready for baby”-tjeklisten over i 2017, hvilket på en side har givet mig dejligt ro i sindet i 2016. Samtlige forældre, J og jeg har talt med, har givet os samme råd: “Køb kun det allermest nødvendige inden fødslen, og vent ellers og så, hvad I får brug for”. Det råd tror jeg virkelig er det allerbedste råd, vi kunne få. For kigger man rundt på nettet, kan man meget hurtigt få skrevet en ufatteligt lang indkøbsliste på smarte, dyre ting, som man egentlig lever fint uden. Det handler om at kunne skelne mellem nice to have og need to have, hvilket selvfølgelig kan være utroligt svært som førstegangsforældre. But non the less, så forsøger vi det bedste vi kan. Jeg arbejder allerede på en baby-tjekliste, som jeg vil dele med jer, så snart den er færdig (tips, forslag og gode råd modtages meget gerne!!).

En hilsen indefra

For godt to uger siden begyndte jeg rent faktisk at mærke de første små flagrende bevægelser. I starten var de væk ligeså hurtigt igen, og jeg havde svært ved at være sikker på, at det rent faktisk var liv, jeg lige havde mærket. Men i løbet af de sidste to uger er bevægelserne ligeså stille taget til i styrke og hyppighed, og der er vist ikke noget at være i tvivl om; jeg har en muligvis kommende olympisk svømmer inde i maven. Det virker som om vores lille babygirl har en fest med vilde dansemoves, og hun kommer hurtigt vidt omkring på dansegulvet 😅😍

Du, der allerede har oplevet at mærke liv fra din lille øjesten, kender uden tvivl den følelse jeg sidder med lige nu; en opløftende og dejligt bekræftende følelse. Dig, der stadig har følelsen til gode; glæd dig! Den er værd at vente på. Hver lille flagren bringer smilet frem på min læber, og jeg kan slet ikke vente til, at baby daddy kan mærke med fra ydersiden. Det bliver ligeså stille mere og mere virkeligt, hvad vi har i vente til foråret; en lille, livlig spilopmager, som gør sig klar til at vende fuldstændig op og ned på vores liv ❤️.

mave_uge19

//en kommende mor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.