Om ikke at have været kærester så længe og at turde at få et barn sammen

Et barn binder to mennesker sammen resten af livet

Vi kan sagtens stå i en kirke foran familie og venner og love hinanden at være sammen til døden os skiller. Vi kan købe villa, vogn og vovhund sammen og binde os økonomisk til hinanden. Vi kunne endda være vælge at forevige forholdet med en gang blæk i huden. Fælles for disse måder at binde sig til hinanden på er dog, at der altid er en vej ud. Et smut forbi statsforvaltningen og 500 kr. op ad lommen, et ejendomsmæglersalær eller utallige laserbehandlinger, og så er vi allerede et skridt nærmere at sige farvel og tak.

Min pointe er selvfølgelig ikke at negligere hvor langtrukkent, besværligt og følelsesmæssigt udmattende det er, at blive enige om at gå hver til sit. Min pointe er derimod, at det kan lade sig gøre, og at når først det er overstået, behøver man aldrig at beskæftige sig med hinanden igen. Har man børn sammen, er det derimod en helt anden historie. Forældre kan skam også gå fra hinanden. De slipper bare aldrig for hinanden…

Har man børn sammen er man nødt til resten af livet, at kunne samarbejde om at være forældre – uanset om man er gift eller lever hver sit liv! At få et barn sammen, er en livslang kontrakt, der slår alle andre løfter til hinanden. Og hvornår er man så sikker på, at man er klar til sådan et commitment?

“Jeg vil føde dine børn”

Ovennævnte spørgsmål er skam blevet vendt mange gange i mit hoved. J og jeg har talt om det flere gange. Jeg har spurgt min mor om det, hvortil hun svarede: “Det bliver man vel aldrig helt sikker på. Man må bare kaste sig ud i det, med de bedste intentioner.” En aften sad jeg med mine veninder, hvor snakken faldt på samme emne. Jeg har et par veninder, som er meget skruk på mine vegne, og som ofte spørger, hvornår J og jeg skal i gang med babyprojektet. Hver gang affærdiger jeg dem med argumentet om, at J og jeg jo ikke har kendt hinanden så længe.

Der gik ganske vist kort tid, før vi tilbragte hvert eneste vågne øjeblik sammen. Og der gik heller ikke mere end et par måneder, før min lejlighed stod og samlede støv, mens jeg gradvist indtog flere og flere hylder i J’s skabe. Så jo, vi har kun været kærester i et års tid, men men vi har levet sammen næsten ligeså længe. Hertil kom min veninde med en pointe, der har sat sig fast i mit hoved: Om man har været sammen i seks år (og snart skal giftes), eller om man har været sammen i et år, er ikke det, der afgør, hvor sikre man er på hinanden. Man kan jo ikke vide, om det er børn der tager livet af et mange år langt parforhold, eller om det er børn, der netop sikrer det korte parforhold resten af livet. – Point taken!

Der findes vist meget få ting her i livet, vi kan være fuldstændig sikre på (nogle mener, at kun to ting er 100% sikre: skat og døden). Men én ting er sikker for mig: “jeg vil have børn med dig” er den største kærlighedserklæring der findes!

Overvejer du og din bedre halvdel at få børn -og hvor længe har I været sammen?
Hvor længe var du og din bedre halvdel sammen, før to blev til tre?

//en (forhåbentlig) kommende mor

6 Comments

  1. Hej Camilla

    Jeg er vild med din blog, så tak for den! Og sikke en skøn lille pige, I har fået

    Min kæreste og jeg har været sammen i et år (boet sammen næsten lige så længe i en 3-værelses) og snakken er også så småt begyndt at falde på baby, og hvornår det skal være. Vi er ca. nået frem til, at det nok skal være til vinter, så der går lige et halvt år endnu. Hvis det da ikke bliver udskudt. Eller fremskyndet!

    Vi er begge 25 og blev færdiguddannede i år og har begge været så heldige at få job. Jeg er så bare i den situation, at jeg på den ene side er vildt skruk og rigtig gerne vil have et barn med min dejlige kæreste NU, men på den anden side er jeg bare helt vildt ivrig efter at lære og blive bedre til mit job, inden der kommer en lille. Og modsat din omgangskreds, så vil min helt sikkert synes, at vi er meget hurtigt ude, hvis jeg bliver gravid nu (eller om et halvt år). Samtidig er jeg også lidt nervøs for, hvordan det vil påvirke vores forhold. Jeg elsker min kæreste hinmelhøjt, og jeg har lyst til at leve hele resten af mit liv med ham ved min side. Men jeg synes, man hører så meget om folk der går fra hinanden på grund af børn. Og jeg hører ofte den der “man skal have kendt hinanden længe – ellers går det i vasken”.

    Men igen er jeg bare SÅ skruk, og stod det kun til mig, gik vi i gang med at prøve nu. Min kæreste er også meget skruk, og har flere gange sagt, at han vil have børn med mig. Men han er noget mere praktisk anlagt

    Måske du kan lokkes til at skrive et ærligt blogindlæg om, hvordan en baby har påvirket jer som par, nu hvor I har haft lidt tid til at være forældre sammen? 😉

    1. Hej Marie,
      Tak for din kommentar! Dejligt at høre, at du er vild med bloggen! Og sikke en skøn kommentar på et efterhånden gammelt indlæg. Det fik mig lige til at sidde og læse mit gamle indlæg igennem med min kæreste. Et sjovt lille gensyn med gamle tanker. Og endnu sjovere faktisk i dag at vide, at jeg rent faktisk var gravid på det tidspunkt, men bare ikke vidste det endnu

      Jeg kan høre jeres situation minder en del om vores Jeg havde faktisk ikke haft mit job mere end syv måneder før jeg blev gravid – men jeg nåede jo alligevel at være der i over et år, før jeg rent faktisk gik på barsel. Man kan også nå at lære meget på et år! Så det ville jeg virkelig ikke bekymre mig om, hvis jeg var dig. Har du en nogenlunde anstændig chef, kan han/hun heller ikke tillade sig andet end at blive glad på dine vegne

      Jo, det kan du tro, jeg kan lokkes til!! Super god idé – tak for den Vi tager på miniferie hos mine svigerforældre de næste par dage, så der skulle gerne blive god tid til at sidde ved tasterne (fingers crossed)…

  2. Nu fandt jeg også dit oplæg, og jeg er ligesom Marie helt pjattet med din blog!

    Min kæreste og jeg står selv i nogenlunde samme situation. Vi er begge i start 20’erne, og ønsker at dele resten af vores liv med hinanden. Vi har for en lille måned siden valgt at stoppe med minipillerne, og nu er vente tiden jo begyndt. Sagen er nu denne, at vi “kun” har været kærester i cirka 1,5 år, der gik dog ikke længe fra vores første date/kys til at han var flyttet ind hos mig (Daværende kollegielejlighed på 28 kvadratmeter). Her kom vi jo tæt på hinanden og blev faktisk aldrig trætte af hinanden. Vi flyttede dog hurtig i noget større, og er igen flyttet til noget endnu større. Så pladsen, økonomien og lysten er der! 😀

    Nu vil jeg så spørge dig, om hvordan du håndterede det når/hvis folk sagde at det var tidligt, og om i nu var sikre på hinanden osv?

    Jeg ved vi begge gerne vil, men vi er lidt bekymret for al den snak, hvis du altså forstår 🙂

    1. Hej Larissa,

      Dejligt du kan lide bloggen 😀

      Det lyder spændende med babydrømme! Selvom vi selv forsvarede hvorfor vi var klar til at få børn så tidligt i vores forhold, så blev det faktisk kun os selv vi kom til at gøre det overfor. Der var ingen i vores familie eller omgangskreds der stillede spørgsmålstegn ved vores beslutning. Der var ikke andet end lykønskningerne og store smil.

      Og sådan tror jeg faktisk det vil være i langt de fleste tilfælde. Tror man selv på hinanden og ens forhold, så skinner det igennem. Er det et helt normalt forhold, så er der ingen der blander sig med negative kommentarer, når de lige har fået at vide, at der er en baby på vej. ((Og hvis de gør, så tænker jeg, at man gerne må bede dem om at holde k*ft))

      Men! Noget min babydaddy og jeg har snakket om post-baby er, at den vigtigste faktor for om man egentlig er klar til at få børn, er om man er klar til at vinke tosomheden farvel. Det kan være hårdt for et relativt “ungt” forhold. Så det kan I jo lige tage med i jeres overvejelser 🙂 Der er jo som bekendt ingen vej tilbage, når først bebser er der.

      Lykke til og kærlige hilsner
      Camilla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *