Endnu en graviditetstest…

2. september – kl. 6:45

Jeg skriver dette indlæg mens jeg stadig sidder med glædestårer i øjenkrogen. Test nummer 2 på første cyklusdag… og der er sgu to streger!!!!!!!!

J er ikke hjemme før på søndag, så jeg kan ikke offentliggøre indlægget inden da. Men derfor skal I ikke snydes for mine allerførste tanker…

Jeg er fuldstændig ekstatisk!! Det er for godt til at være sandt! Første forsøg??! Jeg er helt rundt på gulvet… Og jeg har ingen at dele det med?!

Den følelse af virkelig at ønske sig noget i n d e r l i g t – som en 10-årig, der ønsker sig en tøjgiraf (læs med her) – og så få, hvad man ønsker sig. Den følelse er ubeskrivelig! Jeg sidder bare her og kigger ud på en guldfarvet himmel, som tålmodigt venter på at solen skal komme helt ud af fjerene og finde op på sin plads. Sidder bare – og forstår ingenting! Efter hver færdiggjort sætning tager jeg mig selv i at kigge på testen ved siden af mig – bare for at se, om de to streger skulle være forsvundet igen. For at sikre mig, at det ikke er noget jeg bare har drømt. At det ikke er min skøre hjerne, der ser streger, hvor der ingen streger er. Men nej… den er god nok. Den ser ud lige præcis som bagsiden af pakken illustrerer. To streger. To tydelige streger. Der er intet at være i tvivl om. Jeg skal være mor(!). J og jeg skal være forældre(!). Om ni måneder (7-9-13) bliver to til tre (eller fire til fem, hvis hundene tæller med – og det gør de jo). Om ni måneder starter det største, vildeste og mest omvæltende kapitel i vores liv. s h i t ! På den gode måde selvfølgelig. Men shit! Det her er vanvittigt. Min lykkefølelse vil ingen ende tage. JEG SKAL VÆRE MOR!

Her er den så... den lille plastikdims, der ændrede mit liv for altid...
Her er den så… den lille plastikdims, der har ændret mit liv for altid…

//En (faktisk!!) kommende mor

GemGem

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *