Du skal være far…

Som du ved, hvis du har læst med i weekenden, gik jeg alene med den store nyhed hele weekenden… Og sikke en lang weekend! Jeg var sammen med både min mor og to veninder i løbet af weekenden, og det var noget af en prøvelse ikke at fortælle noget til dem. Jeg havde bare sådan brug for at fortælle det til nogen… At se et andet menneskes reaktion på en af de vildeste nyheder, man overhovedet kan ‘breake’. Det eneste der hjalp mig gennem weekenden uden at sladre, var tanken om, at J selvfølgelig skulle være den første, der fik det at vide.

På den lyse side havde jeg til gengæld også god tid til at udtænke, hvordan J skulle have leveret nyheden. Jeg gik på Pinterest-jagt efter ‘pregnancy announcements’ (se, hvad jeg fandt her), og der var særligt én idé, jeg ikke kunne få tankerne fra…

 

Da J kom hjem (godt slidt efter fire dages intensiv fest og farver), fik jeg lokket ham til at spille et spil Backgammon (vores yndlingsspil) over en kop kaffe. Med sommerfugle i maven, der gjorde det meget svært at fokusere på terninger og taktik, ventede jeg spændt på, at J skulle nå til bunds i sin kop kaffe…

Han havde spurgt da han kom hjem, om jeg havde taget en test. Jeg løj (det må man godt i sådan nogle situationer!) og sagde den var negativ, så han var næsten ved at få kaffen i den gale hals, da han nåde til bunds. Han kiggede ned i koppen en ekstra gang og så på mig, mens han (med et voksende smil) sagde: “neeej.. er det rigtigt?” “Ja, det er,” sagde jeg. Der blev ikke sagt mere, men til gengæld blev der kysset og krammet til den store guldmedalje. Lykken vil ingen ende tage. Tænk, at vi ramte den store jackpot i første hug?! Det er stadig svært at fatte!

En simpel, men sikker vinder

Det eneste du skal bruge er en (eller flere) kop(per), porcelænstusser og en ovn. Det kan dog også være en god ide med et viskestykke og et par vatpinde der kan bruges til at “viske ud” med, hvis du tegner forkert.

Jeg har købt kopper (bedsteforældrene skal ikke snydes for en god kop kaffe) til næsten ingen penge, og tusserne er nogen, jeg har købt for længe siden i Panduro Hobby (knap 60 kr. stykket). Jeg har haft tusserne til at ligge i køleskabet de sidste de sidste to år, og de virker upåklageligt, så 50 kr. pr. stk. er en rimelig overkommelig investering. Jeg har farverne sort, lilla og blå, men det er selvfølgelig helt op til dig, hvilke farver du vil bruge.

Ifølge anvisningerne på tusserne skal overfladen rengøres grundigt. Hertil brugte jeg almindelig glasklar til at tage fedtfingre og støv. Og så er der ikke andet for end at lade din skønskrift komme til sin ret – eller i hvert fald så skøn, som din skrift nu kan blive, når det foregår i bunden af en kop. Jeg har dog købt nogle kopper med en god stor bund i, så der var mere plads at udfolde sig på. Hvis du tegner forkert kan tusserne tørres af med et viskestykke eller lignende (med glasrens, hvis skriften har nået at tørre).

Når du er færdig med at skrive skal teksten tørre i fire timer, før farven skal hærdes i ovnen. Med disse tusser skal farven hærde i 90 minutter ved 160°C, hvor du sætter fadene ind i en kold ovn og beregner tiden fra, når ovnen er varm. Herefter skal fadene afkøle med ovnlågen åben for at undgå at porcelænet springer. Kopperne er ikke beregnet til at gå i ovnen, men der er ikke sket noget ved en enkelt gang i 160°C.

Jeg har været ved lægen i dag og tage (endnu) en graviditetstest, og har fået bestilt tid til første graviditetsundersøgelse den 7. oktober. Når undersøgelsen (forhåbentlig) er veloverstået,  skal vi have inviteret alle bedsteforældre på kaffe 😉

mormor
morfarogbedstemor

morfar

bedste

far

Hvordan fortalte du din bedre halvdel, at han skulle være far – og hvornår og hvordan fik resten af familien besked? Eller hvordan overvejer du, at overbringe den lykkelige nyhed til far, familie og venner? 🙂

//En kommende mor <3

 

 

 

4 Comments

  1. Hej camilla.

    Sikke nogl fine kopper med tekst i bunden.
    Er det nogle på laver/ kan lave på bestilling?
    Det kreative og det pæne håndskrift ligger desværre ikke til min stærke side, men jeg syntes de er så fine, og en god ide til at overbringe en så glædelig nyhed 🙂

    Mvh
    Emma

    1. Hej Emma,

      Tak fordi du har været forbi min blog 🙂 Jeg er glad for, at du er vild med idéen!
      Jeg har forsøgt at sende dig en mail ang. kopperne, men har fået ‘delivery fail’. Har du en anden mailadresse, jeg kan sende den til?

      Hav en dejlig dag <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *