3 måneder: Om at få etableret en fast søvnrytme

Cornelia har egentlig altid haft et godt sovehjerte, men da hun blev omkring tre måneder gammel var lange lure ikke noget der eksisterede hjemme hos os længere. Som jeg har læst i Helens bog om børn og søvn, er Cornelia ganske rigtigt blevet en vaskeægte powernapper i takt med, at hun bliver mere og mere bevidst om sine omgivelser. Med forbehold for, at ikke to babyer er ens, skriver sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen (som du som mor helt sikkert kender fra netsundhedsplejerske.dk), at en baby på 3-4 måneder som udgangspunkt bør tage tre længere lure om dagen. Hvis baby står op ved 7:30 tiden, bør den første lur ligge fra 9:00 til 11:00, den næste lur fra 13:30 til 15:30 og den sidste lur ligger først på aftenen cirka fra 18 til 19. Med denne rytme bliver baby puttet ved 21:30-tiden om aftenen og får (alt afhængig af, hvor sultent dit barn er) mad inden du går i seng (ved 23-tiden), måske igen kl. 3 og så tidlig morgen ved 6-tiden efterfulgt af en lille morgenlur på halvanden times tid.

Cornelia følger faktisk som regel denne rytme i forhold til, hvornår hun falder i søvn om aftenen – og hvornår hun står op om morgenen (inklusiv den lille morgentår ved 6-tiden). Men i løbet af dagen, er der godt nok ikke nogen rytme, man kan regne med – og det har været ved at drive mig til vanvid. Når man har været vant til, at ens baby tager mindst én lang lur om dagen, hvor man kan nå i bad, komme i tøjet og spise morgenmad (eller endnu vigtigere; blogge!), så bliver man altså lidt desperat, når ens baby pludselig er blevet til en powernapper. Derfor satte jeg mig for, at forsøge at køre Cornelia ind i det søvnhjul, Helen beskriver. Ved at amme hende to gange mellem hver lur (altså når hun vågner og igen som en del af putteritualet), kunne jeg sagtens få hende til at sove en time (hvilket var fremskridt fra den tidligere halve time), men derefter måtte jeg konstant stå klar ved vuggen for at hjælpe hende tilbage i søvnen den næste time. Da det jo ikke bliver til meget mig-tid, når man skal stå ved sit barns vugge og visselulle en time ud af en to timers lur, tænkte jeg, at det måtte kunne gøres smartere. Efter et par ugers desperat kamp om at få lidt baby-fri i løbet af dagen, begyndte jeg at kigge efter en slyngevugge, som jeg også har skrevet om i dette indlæg.

Mit nye våben

Efter slyngevuggen er kommet ind i hjemmet, kører forsøget på at etablere en fast søvnrytme væsentlig nemmere (for ikke at sige på skinner). Hver gang hun skal puttes svøber jeg hende i dynen, ammer hende og lægger hende derefter over i vuggen mens hun stadig er vågen. Det tager som regel ikke mange minutter, før hun helt af sig selv lukker øjnene i og smutter afsted til drømmeland. Andre gange kræver det lidt mere overtalelse, så der står en af os og gynger hende i vuggen i 5-10 minutter, men den er stensikker hver gang; hun overgiver sig ret hurtigt til søvnen 😴🙏🏽 Og begynder hun at bakse lidt, fordi hun er ved at vågne igen – så sætter hun jo (genialt nok) selv vuggen i gang igen og bliver på den måde 9 ud af 10 gange vugget i søvn igen. Ganske vist kræver det nogle gange en lidt mere aktiv indsats fra forældrenes side, at få hende til at sove videre, men aldrig mere end lige at sikre, at hun har sutten i munden og sin nusseklud ved hånden og så 5 minutters gyngeri.

Efter lidt over tre måneder, som har været 100% på Cornelias præmisser, kan jeg mærke, at jeg virkelig begynder at hungre efter at have noget nogenlunde fast at regne med i forhold til, hvornår jeg kan se frem til lidt tid uden baby. Tid som kan bruges på praktiske ting som oprydning og tøjvask, der bare unægteligt er nemmere uden en baby på armen (eller i bæresele). Men vigtigst af alt, ser jeg frem til at have et par uforstyrrede timer mindst én gang om dagen, som kan bruges på min anden lille baby; nemlig bloggen her.

Efter en uge med slyngevuggen synes den faste søvnrytme langsomt, men sikkert at blive en realitet. Der er selvfølgelig stadig dage, hvor rytmen svigter (når man eksempelvis skal til babysvømning lige midt i en lur og barnet ikke har lyst til at sove videre i barnevognen 🙄), men jeg fortsætter stædigt dagen efter. Og med slyngevuggen som mit nye våben, så skal jeg nok vinde kampen om at få min mig-tid tilbage 😀

Har I andre gode tips til, hvordan man håndterer en powernappende baby eller putning generelt?

// Camilla

 

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *